Præstø Lokalforum

Et fællesskab for borgere, foreninger og ildsjæle, der vil gøre en forskel i Præstø

Vi er en del af Vordingborg Kommunes nærdemokratimodel “Tættere på Fællesskabet”, hvor dialog og samarbejde er i centrum. Det handler om at tage ansvar sammen – både som borgere og kommune – for at skabe et godt sted at bo.


Lokalfora som vores findes i hele kommunen, og vi fungerer som talerør og samarbejdspartner i den lokale udvikling.


Vil du være med? Kom til et af vores møder – vi mødes den første tirsdag i hver måned kl. 19.00 i baghuset ved Bio Bernhard.

Bestyrelsen 2025-26

Klaus Lindegaard

Formand

Lotte Rasmussen

Kasserer

Klaus Kristensen

Bestyrelsesmedlem

Susanne Thorsted

Bestyrelsesmedlem

Bo Holm Petersen

Bestyrelsesmedlem

Søren Magnussen

Bestyrelsesmedlem

Søren Toldbod

Bestyrelsesmedlem

Klaus

Lindegaard

Formand

Lotte

Rasmussen

Kasserer

Klaus
Kristensen

Bestyrelsesmedlem

Søren

Toldbod

Bestyrelsesmedlem

Bo Holm

Petersen

Bestyrelsesmedlem

Søren

Magnussen

Bestyrelsesmedlem

Susanne

Thorsted

Bestyrelsesmedlem.

Dokumenter

Hold dig opdateret og følg med i lokal udvikling.

Vedtægter

Vedtægterne for Præstø Lokalforum beskriver de formelle rammer for foreningens arbejde. Her finder du information om formål, organisering, medlemskab og afstemningsregler.


§1 
Lokalforummets navn er Præstø Lokalforum


§2 
Præstø Lokalforum er et lokalforum under Vordingborg Kommunes Nærdemokratimodel og

har derfor til formål at virke for at samle områdets foreninger og frivillige om områdets udvikling

og for at gøre det til et attraktivt sted at bo og leve. Formålet er endvidere at skabe det bedst

mulige samarbejde og dialog med politikere og administrationen i Vordingborg Kommune om

områdets udvikling.


§3

Lokalforummet består af 6-10 medlemmer, valgt for 2 år ad gangen. Alle, der har stemmeret ved

kommunevalget og har bopæl i området på valgdagen, er valgbare.

Valget afvikles af det siddende lokalforum ved et årligt offentligt annonceret borgermøde, der

afholdes i årets 1. kvartal.


§4   
Stemmeafgivning kræver personligt fremmøde. Ved valget skal der afgives 1 stemme på en

kandidat. De 10 kandidater, der opnår højeste stemmetal, er valgt som lokalforumsmedlemmer.

De næstfølgende står til rådighed som suppleanter i den rækkefølge, som deres stemmetal

berettiger til. Ved stemmelighed trækkes der lod om placering.

De valgte lokalforumsmedlemmer er på valg hvert andet år med halvdelen i lige år og halvdelen i

ulige år. Genvalg kan finde sted.


§5   
Et medlem kan anmode om at udtræde at lokalforum.

Anmodningen skal godkendes på et ordinært lokalforumsmøde. I dette tilfælde træder en

suppleant til. Hvis der ikke er suppleanter, kan lokalforummet suppleres på et offentligt

annonceret borgermøde.


§6

Lokalforummets funktionsperiode begynder 1. januar og regnskabsåret følger kalenderåret.

Lokalforummets regnskab gennemgås af en valgt revisor, og det godkendte regnskab indsendes til

Vordingborg Kommunes Nærdemokratikoordinator inden den 1. april som dokumentation for

foregående års brug af tilskud.


§7 
Lokalforummet skal umiddelbart efter valget konstituere sig med formand, og kasserer.

Konstitueringen kan gentages.

Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflerhed blandt de fremmødte medlemmer. Hvis

stemmerne står lige, er formandens stemme udslagsgivende. Lokalforum er beslutningsdygtig når

mindst 3 medlemmer samt formanden er til stede.

Lokalforummet fastsætter sin egen forretningsorden og mødefrekvens.

Lokalforummet udarbejder en lokal udviklingsplan, LUP, der danner rammen for forummets

arbejde. LUP´en revideres hvert år i forbindelse med lokalforummets årlige ordinære borgermøde.

§8
Lokalforummet tegnes af 2 medlemmer af lokalforummet i forening, hvoraf 1 medlem skal være formanden.


§9   
For lokalforummets forpligtelser hæfter alene lokalforummet med sin formue.


§10   
Lokalforummet kan oprette og nedlægge arbejdsgrupper efter behov med deltagelse af

interessenter udenfor lokalforum.


§11   
Lokalforummet kan afholde borgermøder efter behov. Lokalforummet indkalder dog mindst

én gang årligt inden den 1. april, med 14 dages varsel, til et offentligt borgermøde omkring

regnskab, valg m.v., jf. dagsordenspunkterne nedenfor.

Borgermødet kan udsættes under særlige omstændigheder, men skal afholdes senest den 1. juni.

Til borgermødet omkring regnskab, valg m.v. udpeger lokalforummet en dirigent.


Mødet har følgende faste dagsordenpunkter:

1. Valg af dirigent

2. Redegørelse for lokalforummets arbejde i den forløbne periode

3. Fremlæggelse af regnskab

4. Indkomne forslag behandles

5. Suppleringsvalg til lokalforummet

6. Valg af revisor og revisorsuppleant for 1 år

7. Evt.


§12 
Lokalforummets vedtægter kan kun ændres på et borgermøde, hvor dagsordenspunktet er

meddelt ved en offentlig indkaldelse med mindst 14 dages varsel, og dersom to tredjedele af de

fremmødte stemmer for ændringsforslaget. Ændringer i vedtægten skal godkendes af Vordingborg

Kommune, såfremt lokalforummet modtager tilskud fra Vordingborg Kommune.


§13 
En eventuel opløsning af lokalforummet kan kun besluttes på to på hinanden følgende

borgermøder, hvor dagsordenspunktet er meddelt ved en offentlig indkaldelse med mindst 14

dages varsel, og såfremt to tredjedele af de fremmødte stemmer for. Ved en eventuel opløsning af

lokalforummet tilbageføres kommunale midler til Vordingborg Kommune, mens eventuel

resterende kassebeholdning uddeles til almennyttige formål i lokalområdet, efter beslutning på

borgermødet.


Vedtaget på Præstø Lokalforums stiftende borgermøde den 8.9. 2020.

Download vedtægter